tirsdag den 6. oktober 2009

Bloggerevent


Nå ja, jeg var jo til bloggerevent hos Friis & Co i går, i Bruuns Galleri i Århus. Jeg havde lokket min veninde med, når nu kæresten absolut havde sagt nej, og det var frygteligt hyggeligt. Vi kom tidligt, og så på de mulige køb, så vi vidste præcist, hvad vi gik efter. Jeg købte en fin ny taske, det har jeg længe manglet. Alle mine andre tasker er enten for store eller for små eller for brune eller for grå, men denne passer både perfekt i størrelse og i farve. Modellen hedder Rawa shopper og har fine sølv nitter under bunden og på lynlåsen. Vi vik drukket smoothies og set lidt på de "professionelle" - jeg blev noget overrasket over, hvor lille den ene blogger var, og hvor høj den anden var, jeg havde troet, at det var lige omvendt ;-)

Marc oh Marc


Efter lang tids sygdom - eller også er det vist bare graviditet, så er jeg atter kommet op i lodret kurs, og er blevet forelsket! Jeg har forelsket mig i denne ring fra Marc by Marc Jacobs, men hvad gør man så, når man bor i Århus, og ikke aner, hvor den kan findes? Indtil videre har jeg fundet den på shopbop.com, men jeg kender intet til siden - og så er den jo amerikansk, og så skal der jo lægges told og gebyr oveni prisen. ØV! Men i morgen skal jeg terminscannes, og hvis alt går godt, så må jeg igen overveje at investere i dette vidunder!

onsdag den 9. september 2009

hmmm...


I fredags skete der noget meget uventet og overraskende. Jeg havde haft en crappy uge, haft kvalme og sindssygt ondt i maven, og pludselig siger min søde veninde til mig: Hvornår havde du egentlig sidst menstruation?
Oven i studiestart og arbejde og alt andet gik der et lys op for mig, jeg har jo ikke haft min mens siden juli... så der blev testet løs herhjemme, og testen var ganske positiv. Det var altså en and at sluge. Min kæreste og jeg har været sammen i otte år, og vi har da ganske vist talt om børn, men hov!
Det er meget mystisk og svært at forstå. Jeg har kæmpe kramper, og går i seng klokken ni og gerne før pga ren udmattelse, og jeg er altså vant til at sidde oppe den halve nat og max få fem timers søvn. Heldigvis har studiet givet en dejlig friuge pga. studierejser mm, så jeg har lige kunnet fungere, men er spændt på næste uge, hvor jeg jo også skal gå i skole og tænke i opgaver, fremlæggelser og ikke mindst mit bachelorprojekt.
Jeg er jo ikke særlig langt henne, kun små 6 uger. Har kun været til en berolighedskonsultation hos lægen, og kun tre mennesker ud over min kæreste og jeg ved det endnu - så sssccchhh, det er en hemmelighed ;-)

tirsdag den 8. september 2009

Jeg drømmer om...


...disse fine handsker fra H&M - er der nogen der har set dem i Århus eller omegn?

lørdag den 29. august 2009

Lækkerier fra Asos...


er hvad der ligger og venter på GLS' depot. Jeg var selvfølgelig ikke hjemme da bilen kom, hvad for en tid er også 9.40? Der er der ingen der er hjemme på det tidspunkt? Jeg har ikke tidligere haft lingeri fra Masquerade, men dette set var bare så fint (og billigt), og rent faktisk på lager i min størrelse - det oplever jeg ikke særlig tit!

I dag har jeg brugt dagen inde i byen. Jeg har et tilgodebevis til Message, men når jeg har sådan et, kan jeg bare aldrig finde noget, jeg vil købe. Så jeg var i H&M og fandt en lækker lang cardigan og den fineste sorte strikkjole med et "silkebånd" over nakken (begge dele fra Divided). Perfekt til de kolde kolde dage der kommer lige om lidt.
Nu skal jeg bruge aftenen på at flytte færdigt. Min kæreste lider af uro når det kommer til indretning. Jeg har det allerbedst med, at tingene altid står det samme sted - så ved jeg præcist hvor jeg skal lede i rodet, når jeg mangler noget. Men ham her vil helst flytte rundt hele tiden. Nu skulle soveværelset altså ovenpå, så kontoret blev tømt og alt slæbt ned, kun for at vi kunne opdage, at sengen overhovedet ikke kunne komme op ad trappen - HURRA!
Derfor priser jeg mig ofte lykkelig over, at mine forældre bor så tæt på, klokken halv ti i går fik vi skruet gelænderet af altanen og sengen trukket op - godt vi ikke bor højere oppe ;-)

torsdag den 27. august 2009

Noget nyt...


skal der til! Jeg har længe gået i smug og brokket mig over min telefon, men desværre er jeg lagt i håndjern af Telmore, så jeg har bare måttet accepterer min telefonskæbne - som jeg jo i sin tid selv valgte. Men om få dage er det slut, og jeg har derfor søgt nettet tyndt, for at finde en ny - desværre vil jeg ikke give hvad det koster, at erhverve sig en Iphone, så derfor har jeg fundet noget mindst lige så godt, hvis ikke bedre. Valget er faldet på en HTC Magic, den kan alt en Iphone kan, og lidt til - og så har jeg jo min Ipod Touch, så hvorfor overhovedet kede sig med en Iphone?


- pt. er jeg i praktik i en 5. klasse, og der har en af eleverne faktisk en Iphone... I 5. klasse????

mandag den 17. august 2009

Mit efterår




Her fra sofaen er udsigten grå grå grå - jeg putter under min dyne og planlægger garderoben til efteråret. Jeg vil have strikkjoler, støvler og masser af Monki tøj... meeen der er altså et problem - ingen Monki i Århus. Derfor regner jeg med, at jeg skal besøge min veninde tit og ofte i løbet af den næste sæson. Hun rejser om kun en uge til det store Stockholm - så langt væk... og så alligevel ikke.

fredag den 14. august 2009

Trøsteshopping

Jeg er blevet i meget bedre humør, har lagt en bestilling hos H&M samt E.L.F og glæder mig allerede til at modtage. Hos H&M blev det til lidt pallietter og flere lækre ting i pudderfarvet. Jeg havde ellers et godt øje til palliette jakken, men måtte indse, at det var lidt vigtigere at gemme bare lidt penge til næste års studiebøger end at bruge hele molevitten på pallietter. Men fik købt masser af lækkert mineral make-up hos E.L.F, det er jo så billigt, at man godt må købe stort ind. En ny concealer og nyt til neglene og øjnene skulle snart komme - Hurra!

Mini Brazil

Eller retter sagt - brazilian! Sådan en fik jeg i dag, og hold da op jeg er ikke sikker på, at jeg nogen sinde gør det igen. Jeg har længe tænkt på, at jeg godt kunne tænke mig at blive vokset, og efter at have set et klip i fjernsynet med en der fik det til at ligne det rene vand, greb jeg telefonen og bestilte en tid. Efterfølgende læste jeg alt hvad jeg kunne komme i nærheden af omkring før, under og efter, og alt jeg kunne komme frem til var, at det ikke er så slemt, som man tror... aha!
Jeg var nervøs hele morgenen, jeg havde det som om jeg skulle til eksamen. Da jeg ankom blev jeg mødt af en yderst venlig og ung kvinde, og blev vist ind i et rum. Det hele var fint, og jeg fik lidt alene tid til at gøre mig klar. Her efter gik vi så i gang og hold da kaje; jeg var lige ved at dø! Jeg har aldrig oplevet noget lignende, jeg ved faktisk ikke om det næsten ikke var værre end at være til eksamen. Dertil kom så, at jeg ikke fik fjernet alt den overskydende voks efter, og da jeg kom hjem var det bare så ubehageligt. Note to self: voks hænger fast i alt, derunder også bukser, håndklæder, og anden hud der kommer i nærheden af det :-S Lidt babyolie løste heldigvis det problemet, men det var vist meget godt, at jeg ingen planer havde for i aften, for alt jeg kan, er da at ligge på min sofa i et par løse shorts - AV! Så meget for at have en høj smertetærskel!
I næste uge skal mere hår fjernes, men denne gang bliver det måske knap så smertefuldt, medmindre frisøren også er gået i gang med at bruge voks til at tage det splittede spidser???
Nu vil jeg have lidt ondt af mig selv, og bede mit visakort gøre mig selskab i sofaen, så vi kan trøsteshoppe sammen ;-)

søndag den 26. april 2009

mere mere mere




Endelig kom min Minimum jakke retur fra producenten, eller nej det gjorde den ikke, men det gjorde en helt ny jakke! Jeg elsker min mac, den er så smuk, og så passer den perfekt. Jeg havde købt en flæsekjole i Vila, men den røg retur i går, og i stedet fandt jeg endelig den perfekte clutch, som jeg har ledt efter i så lang tid. Desuden fik jeg en fin fin kort cardigan fra Divided med hjem, som skal på til konfirmationen på søndag - perfekt shoppedag!
Desuden fik Sju de fine lyserøde sandaler fra Lise Lindvig på lager i min størrelse, og så var jeg jo nødt til at købe dem. I fredags var der post fra Amercian Apperal, et lækkert tørklæde og den fineste nederdel - sommeren kan bare komme!

søndag den 19. april 2009

Læder


Jeg er simpelthen ikke til at styre, undskylder mig konstant med, at jeg bare bruger forud af de penge, jeg skal tjene i løbet af den næste måned på nattevagter - men det beløb er da vist snart oversteget. Jeg kom til at købe denne smukke Oasis læderjakke i går, og har tænkt mig at bruge den til en let pudderfarvet kjole eller måske et par stramme jeans... hvis altså den passer ;-)

fredag den 17. april 2009




Mit shoppegen har overtaget, og jeg kan slet ikke styre det! Især har sko det med at hoppe ned i mine indkøbsposer helt uden at spørge om lov - og det er både i butikker og på nettet. I denne måned er det blevet til Converse All Stars Light i grå, sorte ballerinaer fra Divided (de var jo næsten gratis), gladiator sandaler i brunt læder og med guld nitter fra Asos samt fine sandaler i bronzefarvet læder fra FCUK (de skulle gerne komme med posten en af dagene). Derudover fandt jeg endelig de TopShop ballerinaer i guld, som jeg så længe har sukket efter, på ebay, og de blev mine for en slik. Nu sidder jeg har og har den største lyst til at bestille et par Lise Lindvig sandaler, men desværre er den farve, jeg havde udset mig udsolgt i min størrelse... What to do, what to do??? Måske man skal håbe på, at man vokser et skonummer inden sommervejret for alvor slår ind, eller også skal man spare pengene og koncentrere sig om den didaktikopgave... jeg tror nok. at jeg holder på mulighed nummer 1.

lørdag den 4. april 2009

ModeMekka


I dag tog jeg til ModeMekka med kæresten under armen. Der var nogle fine ting og masser af møg og gøjemøg. Jeg kom forbi en stand med ByStroom og forelskede mig i en kæmpe taske i dusty pink. Jeg var ovre ogv hilse på den tre gange, førend jeg kom til at købe den. Jeg mangler slet ikke tasker og specielt ikke en, der er så stor som denne. Når man ikke er mere end 162, så bliver man frygtelig lille ved siden af den, men jeg måtte have den. Jeg forestiller mig, at den er lige til at have med i flyveren, når jeg rejser til London til Juli, der er plads til laptop og masser af andre ting - mmmmhhhh!

Derudover blev det til et påskeæg i form af et bælte, og en taske kæresten kunne have LP'er i, næsten gang han skal på plademesse. Ellers nød vi det lækre vejr og legede, at det var sommerferie og at eksaminer slet ikke fandtes.

onsdag den 1. april 2009

Kjolen blev fundet


Jeg har som en gal søgt efter en kjole til min nieces konfirmation. Det skulle ikke være noget vildt, det skulle bare være enkelt med det ene krav, at det også skulle være pænt. Jeg har forsøgt mig alle steder, med kjoler i alle prisklasser, og selv den dyreste lignede noget der var løgn, når det så kom på. Modelbilleder snyder, den fine kjole på billedet er jo slet ikke den man modtager, nej man modtager faktisk et kort Luna telt, som er umuligt at få til at sidde bare lidt ind til kroppen - øvbøv!
Jeg, som er så magelig, ser helst, at alle køb kan foregå på nettet, det kan de også, men for det meste er det noget juks. Så igår gik turen til "storbyen" og for en gangs skyld gav Message pote. Den simpleste kjole, der er så grim, hvis man ikke får bundet snoren i taljen, men når det bliver gjort er den jo bare gudesmuk! Den skal det være, og den skal bruges med en lys wrap cardigan (som jeg selvfølgelig stadig mangler, men med tid kommer forhåbentlig råd) og et par lækre sorte stiletter. Hvis jeg så også bare havde lidt farve på kroppen og tre færdige eksamensopgaver, så var livet da nemt!

mandag den 23. marts 2009

Shampoopost


Pakkepostbudet har lige været forbi og for én gangs skyld havde han en pakke med til mig. Masser af lækkert MOP lemongrass shampoo og conditioner! Jeg har været for nærrig i al for lang tid, men efter en masse handler på Trendsales, hvor jeg for én gangs skyld har været sælger, så var der endelig råd til noget af alt det lækre. Desværre står den på bad i fitnesscenteret i dag, så det er begrænset, hvor lækker oplevelsen bliver, men... mit hår bliver lykkeligt!

søndag den 22. marts 2009

TopShop craving

Jeg prøvede disse fantastiske sko hos TopShop i går, og jeg elsker dem! Desværre kunne jeg kun stå stille og se pæn ud i dem, at gå i sådan en sko, er en egenskab, jeg ikke er indehaver af. Så jeg må bare elske dem på afstand.

lørdag den 21. marts 2009

Petrizia Pepe


Av, jeg ønsker mig virkelig denne. Desværre £300 er lige i overkanten pt - bare der snart kommer en ordentlig løn!

fredag den 20. marts 2009

Mulberry Pouch


På trods af de kraftige lommesmerter har man jo lov at drømme, og jeg drømmer meget om denne fine Mulberry Pouch - jeg kan slet ikke bestemme mig for, om jeg skal drømme mest om den sorte eller den i Lipstick... mmmhhh!

Lommesmerter




Jeg lider af lommesmerte lige pt... jeg kan snildt holde en shoppepause på et par måneder, men når jeg så går i gang igen, så kan jeg slet ikke stoppe, og det er der jeg sidder nu. På få dage har jeg brændt alt for mange penge af, men heldigvis kun på fornuftige ting (og det er altså rigtigt!).




Men jeg må sige, at jeg har været relativt god til at købe ting, jeg rent faktisk manglede, og som var relativt overkommelige i pris. Shoppeturen gik i H&M, Zara, Sofie og Zane... og så selvfølgelig lidt netshopping oveni. Jeg fik købt et par fine ballarinasko til 80 kroner fra Divided, en lækker økologisk basistop fra MbyM i en støvet koral farve, en grå wrapcardigan fra Zara og en mumikop. Og koppen manglede altså i samlingen, har man sagt A må man også sige B - vi er nu oppe på 21 kopper.Her til aften er jeg så kommet til at investere i et par Converse All Star Light sneakers i læder, men de var altså også sat 400 kroner ned, fordi der kun var få størrelser og par tilbage, og min størrelse var tilfældigvis imellem, så - der var jo ingen undskyldning!






Netshopping er bare en lille smule farligt, for man glemmer hurtigt, hvor meget man rent faktisk har investeret i. Jeg kom først i tanke om, at jeg i går bestilte den fine blusher fra Mac's Hello Kitty serie i farven Fun&Games, det var 175 kroner oveni. Der er ikke andet for, at jeg bare må arbejde ekstra meget i den kommende eksamenstid - materiel lykke er vel også vigtigere end en god karakter, eller har jeg misforstået noget?