tirsdag den 31. august 2010

siden sidst


er der sket en del - andet ville da også være bare lidt trist, eftersom jeg ikke har opdateret bloggen siden oktober sidste år.

Jeg har fået næsten to titler siden sidst, jeg er så godt som folkeskolelærer (mangler bare de sidste to eksamener - og at skrive min bacheloropgave, helt færdig til januar), og så er jeg jo blevet mor (dentitel har jeg dog slet ikke vænnet mig til endnu). Pt. barsler jeg løs med alting og ingenting. Det hele går mest af alt op i bleer og sutteflasker... ikke ret meget fashion... udover børnefashion. Men jeg regner med at vende stærkt tilbage med shoppelysten, når min krop igen er tilbage i form - den kommer vel tilbage af sig selv på et tidspunkt!?! Men selvom formen ikke er til de fine kjoler og toppe lige pt. så drømmer jeg stadig rigtig meget om specielt kjoler. Vi skal holde dåb d. 12. september, og jeg har allerede haft tre forskellige kjoler hjemme til dagen, men de er alle røget retur. Hvad skal man dog stille op?