søndag den 16. januar 2011

Tilbage igen



Ja, så er jeg tilbage på bloggen. Nu gik det ellers halvgodt der tilbage i oktober, og så skete det, der ikke skulle ske; vores hus brændte. To store rum udbrændte, og resten af huset blev så sod- og røskadet, at alt ALT blev kasseret. 99,9% af vores ting endte i en stor container, og resten er sendt til rensning.

Jeg har kæmpet med mine eksamensopgaver efterfølgende - ja, computerne "røg" også, så jeg måtte starte helt forfra på bachelor og synops: så kan man tale om stress! Alt andet end eksamen og baby har været totaltnedprioriteret, men nu prøver vi at rode lidt bod på det.

I går var min kære kæreste og jeg på udsalg, og vi gjorde nogle gode køb, og jeg fandt en masse fine ting til min ønskeliste. Det bedste af det hele var faktisk, at jeg efter endt graviditet (ja, for 8 måneder siden), nu endelig er tilbage i min gamle størrelse (jeg har bare ikke noget af mit gamle tøj at tage på), men så var det altså blevet jeanstid!

Jeg ELSKER Dr. Denim, specielt Snap modellen. De fremhæver det bedste ved min krop og skjuler og strammer alt det ind, som skal skjules og strammes. Så derfor blev det til to par, og et tredje er på vej med posten. Ellers fik jeg købt undertøj og to cardigans, lidt lækkert til baby og bukser, T-shirts og lækre trøjer til manden... og chokolade for at fejre, at jeg er tilbage i "form - mmmmmh!



Men til min ønskeliste er følgende røget på: Decadent folding wallet! Hold da op en lækker pung! Sort læder, ja tak! Derudover så ønsker jeg mig brændede Decadent working bag two pockets i sort læder også. Min kæreste synes dog, at den var lige lovlig meget gammel skolelærer-agtig, men hey... på næste mandag skulle jeg gerne være skolelærer (forhåbentlig ikke også gammel oveni.)