torsdag den 16. september 2010

Tiden efter


Ja, vi fik dåben overstået og det var en rigtig god dag. Kjolen gjorde næsten lykke, bortset fra at slå-om-snittet havde det med at løsne sig over brystet. Hvilket faktisk resulterede i, at jeg lige fik flashet præst og kirkerum, da jeg skulle give min søn videre til gudmoderen - skønt!
Nu har jeg ikke længere nogen gode undskyldninger for ikke at komme igang med min bachelor, så nu er de dårlige kommet på bordet - og de dårlige giver dårlig samvittighed. Jeg HAR været dygtig, jeg har bestilt tre bøger på biblioteket - desværre fandtes de ikke som lydbog *ironi - det er så svært med fodnoter fra en oplæst bog*. Planen for denne uge er, at jeg SKAL læse den bog der omhandler den gode BA-opgave for lærerstuderende, og have fundet min problemformulering frem fra sidste år.
Men i første omgang skal vi lige ud og shoppe lidt, når min kæreste kommer hjem. Vi har nogle ting der skal byttes og så er der en masse ting jeg gerne vil erhverve ved samme lejlighed.


Posten har forresten være her med disse fine sko, som Fuglefløjt viste frem her. Jeg har købt dem via Guldknappen, der har sat dem ned til 237,30 kroner (det er skind!?!), men de har dem kun i str. 37 - køb dem her. De er så bløde og lækre, omend de lige er det smalleste til mine fødder. Men de skal bare lige gåes til i bredden, som alle mine sko skal.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar