lørdag den 11. september 2010

kjolenyt


Det bliver ikke Pop Cph kjolen der skal være morgendagens kjole. Synes bare det blev for mørkt og tristæ. Så fredag var jeg ude og shoppe med baby. Det er bare ikke nemt at være alene af sted, når man også helst skal prøve tøjet, inden man køber... specielt ikke nemt når man så har en utilfreds baby, og man har været så dum at glemme den rigtige type sut derhjemme!
Jeg er endt op med en støvet rosa kjole fra H&M. Det en med slå-om-snit, og med en flæse langs kanten på skørtet og med bælte i taljen. Ville gerne have haft et lidt finere bælte, men altså der var bare ikke noget i nærheden, og jeg orkede ikke at løbe mere rundt. Men jeg er egentlig blevet ret tilfreds. Skal have sorte tights samt mine små Bershka ankelstøvler, som jeg købte i Paris i 2008. De er så fine, at de sagtens kan bruges endnu - jeg har godt nok ikke haft hæle på siden oktober sidste år, så er spændt på, hvordan det skal gå.

Bershka er et spansk hight-street mærke, og det er egentlig ikke noget jeg ellers finde super interessant. Men disse støvler er perfekte, selvom de desværre ikke er lavet i ægte læder. Jeg viser dem frem senere, i dag orker jeg ikke at tage billeder.
 Stiletterne på billedet gad jeg nu godt at have - mine fødder gider bare ikke gå i dem!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar